Vi lever i en plastikverden. Det ved vi. Men de fleste tænker på plastik som et miljøproblem – ikke som et sundhedsproblem. Virkeligheden er, at plastik påvirker vores krop hver dag, langsomt og uden synlige symptomer. Det er netop derfor, det er så let at ignorere.

Den kumulative effekt af daglig eksponering for plastikkens kemikalier viser sig ikke på en dag eller to. Men de stigende kurver for kroniske sygdomme – også hos børn under 14 år – bør få os til at tage dette alvorligt. Især for forældre, hvis børn udsættes for plastiktoksiner fra en meget tidlig alder.

Ftalater – hvorfor er de farlige?

Ftalater er kemikalier, der bruges til at gøre plastik blød og fleksibel. De findes i plastikbeholdere, emballage, legetøj, kosmetik, gulve og regnjakker. Studier viser, at ftalater kan skade lever, nyrer, lunger og reproduktionssystemet.

Hos mænd er sammenhængen med lavere testosteronniveauer og unormale sædceller veldokumenteret. Prenatal eksponering for ftalater er også forbundet med negative effekter på neurologisk udvikling – herunder lavere IQ, opmærksomhedsproblemer og dårligere social kommunikation hos børn.

Små børn er særligt udsatte. Ftalater findes i alt fra babyprodukter til legetøj – og ofte også i produkter mærket "ftalatfrie".

Bisfenol A – og dets farlige erstatninger

Bisfenol A, eller BPA, er i sin struktur identisk med det kvindelige hormon østrogen. Det har været brugt som hærder i plastik siden 1960'erne. Forskning har koblet BPA til:

• Forstyrrelser i reproduktionssystemet
• Tidlig pubertet hos piger
• Reduceret spermdannelse
• Øget risiko for flere kræftformer
• Negativ påvirkning af hjernens udvikling
• Fedme, type II-diabetes og hjerte-kar-sygdomme

I 2010 blev BPA forbudt i sutteflasker i EU, Canada og flere andre lande. Producenterne skiftede hurtigt til alternative kemikalier – bisfenol S (BPS), bisfenol F (BPF) og andre. Problemet? Nye studier viser, at disse erstatninger ikke er mindre skadelige. Nogle gange er de endda mere aktive i kroppen.

BPA-fri betyder ikke risikofrit. Det betyder blot, at ét stof er erstattet med et andet, vi endnu ikke ved nok om.

Hvor gemmer plastikken sig?

Plastik og dens kemikalier findes i flere hverdagsprodukter, end de fleste er klar over:

• Plastikflasker og beholdere – BPA frigives, når de opvarmes, ridses eller udsættes for rengøringsmidler.
• Kassebon – Termopapir indeholder BPA i koncentrationer hundredvis af gange højere end i plastikflasker. BPA absorberes gennem huden, når du holder en bon.
• Dåsemad – BPA bruges i det indre lag for at beskytte mod korrosion. I 73% af undersøgte konservesprodukter blev BPA fundet. Ifølge Harvard School of Public Health kan indholdet af én dåse øge BPA-niveauet i kroppen med op til 20 gange.
• Plastiklegetøj, sugerør, plastikredskaber – Særligt problematisk for små børn, der ofte putter ting i munden.

Hvornår er plastik ekstra farligt?

Kemikalier frigives hurtigere og i højere koncentrationer, når plastik:

• Opvarmes – i mikrobølgeovn, i bilen i solen, med varm væske
• Ridses eller beskadiges – af hård opvasksvamp eller slid

Det betyder, at en ridset plastikflaske, der opvarmes med modermælkserstatning, frigiver betydeligt flere toksiner end en ny, kold flaske. Det samme gælder plastikbeholdere i mikrobølgeovnen og plastikflasker med varmt vand.

Hvad kan du gøre?

Det er umuligt at undgå plastik helt i dagens samfund. Men det er muligt at eliminere de største kilder – især når det gælder mad og drikke. Tre enkle trin:

1. Undgå at købe eller opbevare fødevarer i plastik, når det er muligt – vælg glas, stål eller fødevaregodkendt silikone.
2. Varm aldrig mad eller drikke i plastikbeholdere.
3. Vælg produkter, hvor alle dele – ikke kun skallen – er plastikfrie.

Det sidste punkt er vigtigt. Mange produkter i rustfrit stål eller glas har stadig plastiklåg, håndtag eller sugerør. Din drikke er stadig i kontakt med plastik – selv om du ikke kan se det.

Kilder anvendt i artiklen:

• PubMed ”A Review of Human Exposure to Microplastics and Insights Into Microplastics as Obesogens”
• PubMed ”Detection of various microplastics in placentas, meconium, infant feces, breastmilk and infant formula”
• PubMed ”Associations of Plastic Bottle Exposure with Infant Fecal Microbiota, Short-Chain Fatty Acids, and Growth”
• ScienceDirect ”Environmental exposure to microplastics: An overview on possible human health effects”
• NCBI ”Plasticenta: First evidence of microplastics in human placenta”
• NCBI  ”The potential effects of microplastics on human health: What is known and what is unknown”
• NCBI ”Bisphenol A leaching from polycarbonate baby bottles into baby food causes potential health issues”
• PubMed ”Health Risk Assessment of Exposure to Bisphenol A in Polymeric Baby Bottles”
• The Guardian ”Phthalates are everywhere, and the health risks are worring. How bad are they really?”
• СDС.gov ”Phthalates factsheet”
• NCBI ”Phthalates and other additives in plastics:human exposure and associated health outcomes”
• ScienceDirect ”Phthalate exposure and metabolic effects: a systematic review of the human epidemiological evidence”
• WebMD ”What are phthalates?”
• NCBI ”The Politics of Plastics: The Making and Unmaking of Bisphenol A “Safety”