BPA-fri – betyder det virkelig, at produktet er sikkert?

Plast findes overalt omkring os: i emballage, flasker, tudkopper, sugerør og madkasser. Mikroplast er allerede blevet påvist i vand, luft, fødevarer og menneskekroppen. De fleste ved, at plast udgør et alvorligt miljøproblem. Men når plast kommer i kontakt med mad og drikke, bliver det stadig ofte betragtet som sikkert – især hvis produktet er mærket ”BPA-fri”.

Denne mærkning betyder dog kun, at produktet ikke indeholder bisphenol A. Den garanterer ikke, at produktet er frit for andre bisphenoler eller kemiske tilsætningsstoffer. Den garanterer heller ikke, at der ikke frigives plastpartikler under brug. BPA-fri betyder med andre ord ikke ”plastfri” og er ingen garanti for, at hele produktet er sikkert.

Hvad er plast?

De fleste plasttyper fremstilles af petrokemiske råmaterialer – de samme fossile råmaterialer, som anvendes til at fremstille benzin. Plast kan ikke betragtes som et fuldstændigt inert materiale under alle anvendelsesforhold. Ved opvarmning, ridser, tygning, slitage eller længere tids udsættelse for sollys kan visse plastprodukter afgive kemiske stoffer og plastpartikler, som kan ende i den mad eller drikke, der opbevares i dem. Dette er blevet bekræftet af en lang række undersøgelser i de senere år.

Hvad betyder BPA-fri egentlig?

BPA, eller bisphenol A, er et kemisk stof, som i mange år blev anvendt til fremstilling af polycarbonatplast, blandt andet i sutteflasker. Da forskning viste, at BPA kan påvirke hormonsystemet, vakte den mulige påvirkning af spædbørn og små børn særlig bekymring, fordi deres kroppe befinder sig i afgørende udviklingsfaser.

I 2010 forbød Canada fremstilling, import, salg og markedsføring af sutteflasker af polycarbonat, som indeholdt BPA. I 2011 forbød EU også brugen af BPA ved fremstilling af sutteflasker af polycarbonat.

Producenterne tilpassede sig hurtigt de nye krav, og et stort antal produkter mærket ”BPA-fri” blev lanceret på markedet. At BPA blev fjernet, betød dog ikke altid, at hele gruppen af bisphenoler forsvandt. I visse materialer begyndte man i stedet at anvende beslægtede stoffer, herunder bisphenol S – BPS – og bisphenol F – BPF.

Derfor er det vigtigt at forstå følgende: BPA-fri betyder, at ét bestemt stof ikke er til stede. Det betyder ikke, at produktet er frit for plast, andre bisphenoler eller andre kemiske bestanddele.

Historien om BPA viser også, at videnskabelig viden og lovgivning udvikler sig gradvist. Først offentliggøres nye forskningsresultater, derefter gennemføres en risikovurdering, og til sidst kan der indføres begrænsninger. Selv efter at et nyt forbud er blevet vedtaget, får producenterne normalt en overgangsperiode til at tilpasse deres produktion.

At et produkt overholder de gældende krav, betyder derfor ikke, at alle beslægtede stoffer allerede er blevet undersøgt og vurderet lige grundigt. Det er en af årsagerne til, at europæiske eksperter i stigende grad fremhæver behovet for at regulere farlige bisphenoler som en samlet gruppe, så ét problematisk stof ikke erstattes af et andet med lignende egenskaber.

Hvad siger forskningen om de stoffer, der erstatter BPA?

Efter at anvendelsen af BPA blev begrænset, begyndte visse producenter at anvende kemisk beslægtede stoffer, især BPS og BPF.

Forskning viser, at disse stoffer kan påvirke hormonsystemet. I videnskabelige undersøgelser er der observeret østrogene, antiøstrogene, androgene og antiandrogene virkninger. Det er vigtigt, fordi hormoner regulerer en lang række processer, herunder vækst, stofskifte, reproduktiv udvikling, skjoldbruskkirtlens funktion og hjernens udvikling. Fosterudviklingen, spædbarnsalderen og den tidlige barndom er særlig følsomme perioder, når det gælder forstyrrelser af hormonreguleringen.

En systematisk gennemgang af tilgængelige undersøgelser viste, at BPS og BPF kan have hormonel aktivitet og hormonforstyrrende egenskaber, der ligner BPA’s. Det samlede videnskabelige grundlag sætter derfor spørgsmålstegn ved antagelsen om, at et materiale automatisk bliver sikrere, når BPA erstattes af en strukturelt beslægtet bisphenol.

Det mere relevante spørgsmål er derfor ikke kun ”Indeholder produktet BPA?”, men også: ”Hvilket materiale er hele produktet fremstillet af, og hvilke stoffer anvendes i stedet for BPA?”

Hvorfor dominerer plast stadig markedet for flasker og fødevarebeholdere?

Plast er billigt, let, lettilgængeligt og praktisk til masseproduktion. Materialet kan formes på næsten enhver tænkelig måde og anvendes derfor stadig i stort omfang i sutteflasker, tudkopper, madkasser, sugerør og låg.

Plast kan desuden findes i produkter, der ved første øjekast ser ud til at være fremstillet af metal eller glas. Selve flasken kan være fremstillet af rustfrit stål eller glas, mens låget, det indvendige gevind, sugerøret, ventilen eller andre dele, der kommer i kontakt med drikken, er fremstillet af plast.

Derfor er det vigtigt at vurdere hele produktet – ikke kun materialet i selve flasken eller en enkelt mærkning på emballagen.

Det er vigtigt at huske:

• PP (polypropylen, ofte mærket med genanvendelseskode nr. 5) er plast;
• Tritan™ er plast;
• mærkningen BPA-fri betyder ikke, at produktet er frit for andre bisphenoler eller kemiske bestanddele;
• en flaske af metal eller glas garanterer ikke, at andre dele, der kommer i kontakt med drikken, er fri for plast;
• ord som ”miljøvenlig”, ”naturlig” eller ”sikker” fortæller ikke i sig selv noget om produktets fulde materialesammensætning.

Hvis målet er reelt at reducere drikkens kontakt med plast, skal materialerne i samtlige dele kontrolleres: flaskekrop, låg, gevind, sugerør, ventil og tætninger.

Hvordan reagerer eksperterne på den nye viden?

Her er nogle eksempler på, hvordan europæiske og norske eksperter og sundhedsmyndigheder reagerer på den løbende forskning i, hvordan plast og plastrelaterede kemiske stoffer kan påvirke mennesker.

I 2023 konkluderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at eksponering for BPA gennem fødevarer giver anledning til sundhedsmæssig bekymring for mennesker i alle aldersgrupper. Det tolerable daglige indtag af BPA blev reduceret med en faktor på 20.000 sammenlignet med den tidligere midlertidige værdi.

På baggrund af denne videnskabelige vurdering vedtog Europa-Kommissionen i december 2024 et nyt forbud mod anvendelse af BPA i de fleste materialer, der kommer i kontakt med mad og drikke. Forordningen trådte i kraft i januar 2025, og den primære overgangsperiode på 18 måneder udløb i juli 2026. Overgangsperioden gav producenterne tid til at tilpasse produktionen og udskifte materialerne.

I 2023 offentliggjorde Det Europæiske Miljøagentur resultaterne af en undersøgelse med 2.756 deltagere fra 11 europæiske lande. BPA blev påvist hos 92 procent af deltagerne. Hos 92 procent lå niveauerne i urinen desuden over den nye sundhedsbaserede vejledningsværdi. Agenturet konkluderede, at den europæiske befolknings eksponering for BPA er for høj og udgør en potentiel sundhedsrisiko.

Det norske Folkehelseinstituttet fremhæver, at børn normalt får flere forurenende stoffer i sig pr. kilo kropsvægt end voksne. Det norske Forbrukerrådet anbefaler, at mad ikke opvarmes i plastbeholdere, og at man så vidt muligt vælger beholdere af glas, porcelæn eller rustfrit stål – især til varm mad og drikke.

Forskere har rettet særlig opmærksomhed mod sutteflasker. I 2020 fastslog forskere ved Trinity College Dublin, at sutteflasker af polypropylen kan frigive millioner af mikroplastpartikler ved sterilisering og tilberedning af modermælkserstatning. I forsøgene nåede mængden af frigivne partikler op på 16,2 millioner pr. liter. Den beregnede eksponering for et spædbarn varierede afhængigt af regionen fra 14.600 til 4,55 millioner partikler om dagen. Forskerne fastslog også, at højere temperaturer øgede mængden af frigivet mikroplast betydeligt.

Disse eksempler viser, at den videnskabelige vurdering af et materiale ikke afsluttes, når materialet godkendes til markedet. Efterhånden som nye forskningsresultater bliver tilgængelige, revurderes grænseværdierne for eksponering, begrænsningerne udvides, og anbefalingerne til forbrugerne ændres.

Hvorfor taler vi først og fremmest om børn?

Børn er ikke bare ”små voksne”. I forhold til deres kropsvægt spiser og drikker de mere og indånder mere luft end voksne. Små børn putter også ofte hænder og forskellige genstande i munden, hvilket skaber yderligere eksponeringsveje for kemiske stoffer.

Samtidig befinder deres kroppe sig i en intensiv udviklingsfase. Nervesystemet, immunforsvaret, hormonsystemet og reproduktionssystemet gennemgår afgørende udviklingsstadier. Derfor retter forskere og sundhedsmyndigheder særlig opmærksomhed mod mulig eksponering for hormonforstyrrende stoffer og andre kemiske forbindelser i spædbarnsalderen og barndommen.

Når det gælder en flaske, som barnet bruger hver dag, nogle gange gennem flere år, er det fornuftigt at reducere unødvendig kontakt med plast, hvor der findes tilgængelige alternativer.

Et bevidst valg i stedet for at stole på en enkelt mærkning

Den videnskabelige viden om BPA, erstatningsstofferne og mikroplast fortsætter med at udvikle sig. I takt med dette ændres også grænseværdierne for eksponering, eksperternes anbefalinger og lovgivningen.

Men én ting står allerede klart: Mærkningen BPA-fri giver ikke fuldstændige oplysninger om materialerne i produktet.

Hvis målet er at reducere kontakten mellem plast og barnets mad og drikke så meget som muligt, er det fornuftigt at vælge flasker og beholdere, hvor alle dele, der kommer i kontakt med indholdet, er fremstillet af alternative materialer – eksempelvis rustfrit stål, glas og silikone, der er egnet til kontakt med fødevarer.

Det er vigtigt ikke kun at se på den fremtrædende mærkning på emballagen, men også på, hvad hele produktet faktisk er fremstillet af.

Det er et enkelt valg i hverdagen. Men når et barn bruger den samme flaske hver dag, bidrager sådanne valg til konsekvent at reducere unødvendig kontakt med plast.

Kilder anvendt i artiklen:

• Europeiska unionen — EUR-Lex: Commission Directive 2011/8/EU on BPA in plastic infant feeding bottles
• Health Canada — Bisphenol A: measures concerning polycarbonate baby bottles
• Rochester & Bolden — Bisphenol S and F: A Systematic Review and Comparison of the Hormonal Activity of Bisphenol A Substitutes
• Europeiska livsmedelssäkerhetsmyndigheten, EFSA — Bisphenol A in food is a health risk
• Europeiska miljöbyrån, EEA — Human exposure to Bisphenol A in Europe
• Europeiska kommissionen — Commission adopts ban of Bisphenol A in food contact materials
• Europeiska unionen — EUR-Lex: Commission Regulation (EU) 2024/3190 on BPA and other bisphenols in food contact materials
• Forbrukerrådet och NILU — Ulovleg stoff funne i barnemat-emballasje: Forbrukarrådet krev strakstiltak
• Folkehelseinstituttet, FHI — Bisfenol A (BPA) og helserisiko
• Folkehelseinstituttet, FHI — Miljøgifter og helse i Norge: Barn har høyere eksponering
• Forbrukerrådet — Slik unngår du uønskede kjemikalier i hverdagen
• Li et al., Trinity College Dublin — Microplastic release from the degradation of polypropylene feeding bottles during infant formula preparation, Nature Food
• Europeiska miljöbyrån, EEA — Plastics: impacts on human health and exposure to microplastics
• Världshälsoorganisationen, WHO — Dietary and inhalation exposure to nano- and microplastic particles and potential implications for human health